Den Schweiziske psykiater Carl Gustav Jung beskrev de psykologiske arketyper, som er en slags universelle grundformer der opererer i alle menneskers bevidsthed. Arketyperne har indarbejdet sig i bevidsthed gennem tusinder og tusinder af år - og de samme arketyper eller 'arketypiske former' kan således eksistere hos alle mennesker - men måden hvorpå de udspiller sig kan være aldeles forskellig.
Mens en arketype i selv blot en abstrakt form eller et mønster i psyken - kan man også tale om det arketypiske billede, som fx viser sig i drømme eller visualiseringer. Der er her tale om et slags urbillede - symbolske billeder med særlige betydninger. Et eksempel på en arketype kunne være slangen. Slangen ses ofte som et symbol på død og opstandelse - netop fordi slangen kan skifte sin ham og forny sig selv. Således kan slangen referere til den psykiske proces - død og genfødsel - som et menneske kan opleve i sit liv, og når slangen - som et arketypisk billede - optræder i vore drømme, kan vi derfor være opmærksomme på hvordan netop dette tema enten udspiller sig - eller er parat til at udspille sig - i vores liv.
Jeg skrev før at arketyperne var indarbejdede i alle menneskers bevidsthed igennem tusinder af år. Jung beskrev på samme grundlag ideen om det kollektive ubevidste. Dette er altså et ubevidste - lidt på linie med hvad Freud beskrev hos individiet, blot i en kollektiv forstand. Dette kollektive ubevidste er således et slags universelt informationsfelt hvori arketyperne finder deres ophav.
Andre eksempler på Jungianske arketyper er den store moder, faderen, barnet, djævelen, den vise mand / kvinde, tricksteren og helten. Disse arketyper træder frem gennem menneskets fantasi og kreativitet, i drømme, billeder, mytologi, religioner, kunst og musik - netop fordi de er kræfter i vores ubevidste som på forskellig vis udspiller sig i vores alle sammens liv. Det er derfor at mytologiske og eventyrlige fortællinger kan ramme os på et meget dybt niveau, som kan være svært at beskrive med vores almindelig bevidstheds sproglige begrænsninger. I drømme kan vi fx møde en slange, en klog gammel kvinde, eller andre mere subtile eller skjulte udspilninger af arketyperne. I fantasyfortællinger finder vi dem også tydeligt - Frodo, Gandalf og Anakin Skywalker, for eksempel. I statuer, kunst og arkitektur kan vi se et væld af arketypiske billeder præsenteret.
Jung mente at arketyperne primært var rettet imod fremtiden. Meningen med arketyperne er at lede mennesket ind mod sit livs mission og nærmere sin egen kerne - til det sted hvor livet potentiale kan udleves til det fulde. En analogi hertil er frøet der spirer til at blive et stort og frugtbart træ - med en indbygget visdom og kraft der dirigerer træet til at udfolde sit yderste potentiale. Menneskets liv og udvikling er langt mere indviklet og dramatisk end dette, og i menneskehjertet er der mange kampe der udspiller sig.
I Asgård levede de nordiske Guder det evige liv - og Asgården var et cirkelrundt afgrænset land i midten af verden. Udenom dette land lå de dødelige menneskers land - et land hvor der var stor tumult, krige, kærlighed, lykke, sorg og død - som endnu en cirkel. Yderst, uden for menneskenes land, var uhyrerenes og jætternes område, et barsk og koldt sted. Og det var midt imellem de to yderpoler - Gudernes og Jætternes lande - midt i menneskehjertet - at de store kampe måtte udkæmpes.
Jung brugte betegnelsen individuation for den proces som et menneske går igennem for at blive sit eget yderste potentiale. Individuationen er en sand helterejse gennem verden, psykens store rejse - hvor alle de arketypiske kræfter, Guderne og Gudinderne, troldene og jætterne udspiller deres kampe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar